Siden sidst har jeg under obligatoriske elementer, skrevet en institutionsbeskrivelse, hvis nogle skulle være interessede i at læse den :) Den giver et meget godt indblik i, hvor vi arbejder de dage vi er i børnehaven.
I tirsdags skulle vi hjælpe nogle af eleverne, med en indsamling til gadebørn her i Vietnam. Willie og jeg skulle ud på campus 2, som ligger i distrikt 9, hvor Post og Kine blev på campus 1 (National College of Education). Vi fik af vide vi skulle lave nogle forskellige aktiviteter, så da vi ankom til campus 2, blev vi overraskede igen igen. Det viste sig, at Willie og jeg skulle gå sammen med de studerende der står for indsamlingen, rundt i nogle forskellige klasser. De studerende der havde undervisning, viste ikke noget om vi kom, så hver klasse vi kom ind i, skulle vi præsentere os selv, og hvorfor vi kom. Sammenlagt var vi i 19 forskellige klasser, og indsamlingen alene de 3 timer, endte op i 4.287.000 VND. Det er lidt over 1000 DKK. Det var vildt hyggeligt og ikke mindst sjovt! Også går det ovenikøbet til et godt formål. Fed dag! :)
Da vi var på arbejde i børnehaven igår, skete det vi desværre havde frygtet. Et af børnene blev taget med ud på toilettet og blev slået med en træpind. Selvom jeg havde forsøgt at forberede mig selv mentalt på, at det godt kunne ske, havde jeg ikke forventet det ville være så hårdt at være vidne til. Jeg er ualmindeligt glad for, at pædagogen ikke gjorde det foran os. Det er svært at acceptere og der er mange følelser der løber gennem kroppen. Personligt var jeg lige ved at græde, da jeg så hvor ulykkelig barnet var, da han kom tilbage til bordet. Jeg snakkede efterfølgende med Willie og de andre om episoden, hvilket hjalp lidt på det. Vi snakkede om, at vi skal huske at det er deres kultur, selvom det ligger så langt fra dansk kultur, at slå børn. Det er jo ikke fordi de er onde mennesker, de ved bare ikke bedre.... Desværre.
Derudover synes jeg stadig, at mængden af mad de søde børn skal indtage, er virkelig voldsom. Inden vi møder på arbejde, har de spist morgenmad. Op ad formiddagen skal de drikke et glas proteinmælk, også en lille time efter står den på frokost, hvor alle børnene, uanset alder, får serveret det samme. Frokosten skylder de ned med endnu et glas proteinmælk. Når de vågner fra middagslur, skal de efter eftermiddagsmad, som plejer at bestå af suppe eller nuddelsuppe. Ikke nok med at børnene får så meget mad, skal de også spise det hurtigere end de kan. Det er dagligdag at flere af børnene kaster op, fordi de skal spise deres mad så hurtigt. Hvis de ikke selv spiser deres mad hurtigt nok, kommer de over til en af pædagogerne, som giver dem resten i det tempo de ønsker. Hvis jeg ser et barn spise langsomt, vælger jeg selv at gå hen til det, og begynde at hjælpe, så de i det mindste kan spise det i moderat tempo. Men igår blev jeg bedt om at flytte mig. En lille pige var åbenbart alt for langsom, og kort efter kastede hun op. Det fik hun efterfølgende skæld ud over, og hun blev meget ked af det (det var første gang jeg havde set hende græde).
Men men men. Efter middagslur igår, og pigen var kommet i lidt bedre humør efter epidsoden til frokost, skulle vi se små tegnefilm på youtube. Jeg endte med at sidde sammen med den lille pige, og det var rigtig hyggeligt. Hun er MEGET stille, og jeg har kun hørt hende snakke når hun skal sige hun er kommet til morgensamling, eller når hendes mor henter hende. Men efter en times tid, hvor hun havde siddet med mig og set tegnefilm begyndte hun så småt at åbne lidt op. Vi havde noget plastik fra en flaske, som vi legede lidt med. Jeg pegede på et "7up" mærke, udtalte det, også sagde hun det bagefter. Det var SÅ sødt. Mit hjerte smeltede lidt :D Det er føles fantastisk, at vi er begyndt at mærke fremskridt hos mange af børnene. Nguyen (ham der muligvis har det sværest), er også begyndt at få øjenkontakt med os, og give highfives. Personligt synes jeg, at han smiler mere og virkere gladere.
Det var lidt om ugens forløb. :) Udover det går skønt på arbejde, hygger vi os også stadig i vores "lille" lejlighed. I weekenderne nyder vi godt af poolen, det gode vejr og lækker mad. Idag har Kine, Post og jeg slappet af ved poolen, hvor en der hedder Niamh kom forbi og drak en smoothie, hun kommer nok også forbi imorgen, hvis jeg ikke tager helt fejl. Hun er næsten lige kommet til HCMC og bor alene med sin kærestse, så hun er glad for vi gider hænge ud med hende. Hun er rigtig sød :) I aften skal vi til Phu My Hung og drikke en øl, sammen med Amy og Andrew. De har lige haft Amys far og hans kæreste på besøg i et par uger, så de mente de trængte til en øl. :D
Jeg savner alle jer derhjemme! Men jeg er glad for skype er opfundet. For et par dage siden modtog jeg en skype-video fra min mor. Tanken for mig til at smile, du er sku sød mamma! Vi har aftalt, at nu jeg ikke kan være med til den årlige påskefrokost, må vi lige familie-skype. Det glæder jeg mig til!!! Savner også alle mine piger, men jeg ved jo de allesammen er der når jeg kommer hjem.
Hav det skønt! Og nyd foråret for mig også. :)
Sheila
Da vi var på arbejde i børnehaven igår, skete det vi desværre havde frygtet. Et af børnene blev taget med ud på toilettet og blev slået med en træpind. Selvom jeg havde forsøgt at forberede mig selv mentalt på, at det godt kunne ske, havde jeg ikke forventet det ville være så hårdt at være vidne til. Jeg er ualmindeligt glad for, at pædagogen ikke gjorde det foran os. Det er svært at acceptere og der er mange følelser der løber gennem kroppen. Personligt var jeg lige ved at græde, da jeg så hvor ulykkelig barnet var, da han kom tilbage til bordet. Jeg snakkede efterfølgende med Willie og de andre om episoden, hvilket hjalp lidt på det. Vi snakkede om, at vi skal huske at det er deres kultur, selvom det ligger så langt fra dansk kultur, at slå børn. Det er jo ikke fordi de er onde mennesker, de ved bare ikke bedre.... Desværre.
Derudover synes jeg stadig, at mængden af mad de søde børn skal indtage, er virkelig voldsom. Inden vi møder på arbejde, har de spist morgenmad. Op ad formiddagen skal de drikke et glas proteinmælk, også en lille time efter står den på frokost, hvor alle børnene, uanset alder, får serveret det samme. Frokosten skylder de ned med endnu et glas proteinmælk. Når de vågner fra middagslur, skal de efter eftermiddagsmad, som plejer at bestå af suppe eller nuddelsuppe. Ikke nok med at børnene får så meget mad, skal de også spise det hurtigere end de kan. Det er dagligdag at flere af børnene kaster op, fordi de skal spise deres mad så hurtigt. Hvis de ikke selv spiser deres mad hurtigt nok, kommer de over til en af pædagogerne, som giver dem resten i det tempo de ønsker. Hvis jeg ser et barn spise langsomt, vælger jeg selv at gå hen til det, og begynde at hjælpe, så de i det mindste kan spise det i moderat tempo. Men igår blev jeg bedt om at flytte mig. En lille pige var åbenbart alt for langsom, og kort efter kastede hun op. Det fik hun efterfølgende skæld ud over, og hun blev meget ked af det (det var første gang jeg havde set hende græde).
Men men men. Efter middagslur igår, og pigen var kommet i lidt bedre humør efter epidsoden til frokost, skulle vi se små tegnefilm på youtube. Jeg endte med at sidde sammen med den lille pige, og det var rigtig hyggeligt. Hun er MEGET stille, og jeg har kun hørt hende snakke når hun skal sige hun er kommet til morgensamling, eller når hendes mor henter hende. Men efter en times tid, hvor hun havde siddet med mig og set tegnefilm begyndte hun så småt at åbne lidt op. Vi havde noget plastik fra en flaske, som vi legede lidt med. Jeg pegede på et "7up" mærke, udtalte det, også sagde hun det bagefter. Det var SÅ sødt. Mit hjerte smeltede lidt :D Det er føles fantastisk, at vi er begyndt at mærke fremskridt hos mange af børnene. Nguyen (ham der muligvis har det sværest), er også begyndt at få øjenkontakt med os, og give highfives. Personligt synes jeg, at han smiler mere og virkere gladere.
Det var lidt om ugens forløb. :) Udover det går skønt på arbejde, hygger vi os også stadig i vores "lille" lejlighed. I weekenderne nyder vi godt af poolen, det gode vejr og lækker mad. Idag har Kine, Post og jeg slappet af ved poolen, hvor en der hedder Niamh kom forbi og drak en smoothie, hun kommer nok også forbi imorgen, hvis jeg ikke tager helt fejl. Hun er næsten lige kommet til HCMC og bor alene med sin kærestse, så hun er glad for vi gider hænge ud med hende. Hun er rigtig sød :) I aften skal vi til Phu My Hung og drikke en øl, sammen med Amy og Andrew. De har lige haft Amys far og hans kæreste på besøg i et par uger, så de mente de trængte til en øl. :D
Jeg savner alle jer derhjemme! Men jeg er glad for skype er opfundet. For et par dage siden modtog jeg en skype-video fra min mor. Tanken for mig til at smile, du er sku sød mamma! Vi har aftalt, at nu jeg ikke kan være med til den årlige påskefrokost, må vi lige familie-skype. Det glæder jeg mig til!!! Savner også alle mine piger, men jeg ved jo de allesammen er der når jeg kommer hjem.
Hav det skønt! Og nyd foråret for mig også. :)
Sheila
