Idag er det en uge siden, at Willie og jeg ankom til Nha Trang. Ugen er bare fløjet afsted. Jeg havde ikke de store forventninger til byen, men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Og jeg ved allerede nu, at når jeg en dag skal tilbage til Vietnam, skal jeg til Nha Trang. Man skal dog være opmærksom på, hvis man flyver hertil og lander i Cam Ranh, venter der en taxatur på ca. 600.000, 150kr. Byen er en rigtig ferieby, den er turistpræget, men ikke for meget. Balancen er lige tilpas. Vi bor på et lille hotel, og giver 50kr pr nat for et rum (200.000VND). Det er ikke det fineste, men rigtig hyggeligt. Dem der eger det, er meget søde og smiler altid eller giver en hjælpende hånd. Vores hotel ligger på en lille gade, fyldt med andre hoteller og små lokale kioske, grønthandlere og spisesteder (restaurant er nok for meget sagt). Når man når ned til den store vej, Nha Trangs hovedvej, skal du over den også ligger der Central Park, hvori der er et kæmpestort pool område. Virkelig lækkert sted, med forskellige solsenge, efter eget valg. Hvis du går igennem pool området kommer du ned på stranden. Det er så lækkert, at alting ligger så tæt på. Hvis man gerne vil drikke en øl om aftenen, kan man tage en taxa til centrum, det er hurtigt og billigt - ca 5kr, 20.000VND. I centrum ligger der forskellige barer, med den mest besøgte er nok 'Why Not Bar'. Hvis man er der, kan man gå til de andre barer i Nha Trang, da de ligger mindre en 2 minutters gågang fra hinanden. Om lørdagen, står Sailing Club for den største strandfest. Det koster 150.000VND at komme ind, så får man en kupon til en øl eller en drink. Og det er bestemt alle pengene værd. Der er rigtig mange mennesker, men på den gode måde. Man kan sagtens komme rundt, danse osv. Atmosfæren er fantastisk! Nede på stranden havde de opstillet en bar, lavet af is. Vi havde læst og hørt rundt omkring, at man skal være meget opmærksom på sine ting og ikke at gå alene rundt i Sailing Club. Men der er mange sikkerhedsvagter ude på stranden, så man kan godt føle sig nogenlunde tryg. Man skal være mest varsom ude på vejen, især om natten. Man hører om mange tyverier, knivstik og trusler. Gå derfor aldrig alene! Heldigvis har jeg en stor sort neger til at passe på mig! :D
Vi har nu en uge tilbage her, også går turen tilbage til Ho Chi Minh City. Når vi kommer tilbage er Louise der ikke længere, hun tog hjem i fredags. Det bliver underligt og tomt. Glæder mig til at komme tilbage og snakke med Kine, og høre om hendes oplevelser, imens vi har været her. Jeg glæder mig dog ikke til varmen og luftfugtigheden! Her i Nha Trang er varmen perfekt, og da byen ligger ud til kysten er der god luft. Men mon ikke vi overlever - vi håber på noget regn når vi kommer tilbage.
Til jer hjemme i DK, jeg savner jer. <3
Kys og kram
søndag den 18. maj 2014
tirsdag den 6. maj 2014
Humøret er højt
Så må det vidst også være på tide med en lille opdatering, herovre fra. Jeg synes ellers jeg havde skrevet et opslag mere, sidst i april - åbenbart ikke! Så nu skal i få :)
Efter vi kom hjem fra Phu Quoc, havde Willie, Gitte på besøg. Hin fik lokket os med ud og se det berømte krigsmuseum her i HCMC. Det er flere etager højt, og fyldt med mange brutale billeder, men det er virkelig spændende, og jeg vil klart anbefale andre, at se det. Efter museumsbesøg, tog vi ud til et lille tempel, Pagoda. Ude foran blev der solgt fisk, fugle og skildpadder. Jeg tænkte ikke videre over det, udover at jeg ikke forstår, hvordan de kan behandle dyr på den måde. Nå, men vi gik ind af en stor port lignende indgang, og ned af en sti. Inde i templet fra der store statuer, meget større end jeg havde regnet med, da templet udefra ikke så specielt stort ud. Inde i templet kunne man købe røgelsespinde, og bede en bøn. Det gjorde vi også - det var en anderledes oplevelse, med helt klart på den gode måde. Da vi gik ud igen, kunne jeg se de andre stod ovre til venstre for templet og kiggede ned. Da jeg kom derover forstod jeg hvorfor. Der var et kæmpe hul/bassin (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det) FYLDT med skildpadder. Langt over 200 skildpadder på alt alt alt for lidt plads, også forstod jeg hvad de solgte dyrene ude foran for. Offergaver. Det gør ondt i mit hjerte at se dyr på den måde, og det tog klart en del af oplevelsen, desværre. Fiskene var i et andet bassin, og fuglene fløj selvfølgelig fri, hvis de ikke blev fanget igen. Jeg fortryder jeg ikke købte nogle fugle og slap fri. Hvis jeg kommer forbi et tempel igen, gør jeg det helt sikkert. :) Men trods elendigt dyrevelfærd, var templet virkelig smukt!
Da Gitte tog hjem til Danmark, var det som om tiden gik lidt i stå. Savnet til Danmark blev større end nogensinde før, og dagene gik så langsomt. En blanding af gæsterne var taget hjem, det var sidst på måneden og savnet til alt derhjemme, gjorde slutningen af april, til klart de værste dage herovre indtil nu. Laura og Henriette (to medsturende fra min klasse,som er i praktik i Hanoi) havde nogle dages fri, og kom her til HCMC. Det var skønt med et afbræk, og bare det at snakke dansk med andre end mine roomies. På mandag rejser Willie og jeg til Nha Trang - vores egen lille ferie. Det bliver skønt! Jeg glæder mig helt sindsygt. Det er altid dejligt at komme ud og se noget andet end HCMC.
Når vi kommer hjem fra Nha Trang, går der kun 2 dage før Louise rejser tilbage til Danmark. Dt bliver underligt hun ikke længere skal være her :)
Allerede den første uge i juni, skal Willie, Kine og jeg ud og se noget af Vietnam igen. Vi ved ikke endnu, hvor det bliver, men måske Mui Ne - som det ser ud lige nu. Børnehaven har lukket, så vi vil gerne lave noget andet end at være i lejligheden og HCMC. Det bliver helt sikkert også rigtig hyggeligt! Når den miniferie er gået, er der faktisk kun en måned til vi skal hjem til Danmark. Tanken om at se alle derhjemme igen er så surrealistisk! Jeg GLÆDER mig til at se mine forældre, mine veninder, min familie og alle derhjemme igen. Går en skøn sommer i møde.
Humøret er højt herovre, og jeg er sikker på den tid der er tilbage, kommer til at gå stærkt. Jeg er omringet af skønne mennesker, både her og derhjemme. Livet er herligt.
Tusind kys og kram. Savner jer!
Efter vi kom hjem fra Phu Quoc, havde Willie, Gitte på besøg. Hin fik lokket os med ud og se det berømte krigsmuseum her i HCMC. Det er flere etager højt, og fyldt med mange brutale billeder, men det er virkelig spændende, og jeg vil klart anbefale andre, at se det. Efter museumsbesøg, tog vi ud til et lille tempel, Pagoda. Ude foran blev der solgt fisk, fugle og skildpadder. Jeg tænkte ikke videre over det, udover at jeg ikke forstår, hvordan de kan behandle dyr på den måde. Nå, men vi gik ind af en stor port lignende indgang, og ned af en sti. Inde i templet fra der store statuer, meget større end jeg havde regnet med, da templet udefra ikke så specielt stort ud. Inde i templet kunne man købe røgelsespinde, og bede en bøn. Det gjorde vi også - det var en anderledes oplevelse, med helt klart på den gode måde. Da vi gik ud igen, kunne jeg se de andre stod ovre til venstre for templet og kiggede ned. Da jeg kom derover forstod jeg hvorfor. Der var et kæmpe hul/bassin (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det) FYLDT med skildpadder. Langt over 200 skildpadder på alt alt alt for lidt plads, også forstod jeg hvad de solgte dyrene ude foran for. Offergaver. Det gør ondt i mit hjerte at se dyr på den måde, og det tog klart en del af oplevelsen, desværre. Fiskene var i et andet bassin, og fuglene fløj selvfølgelig fri, hvis de ikke blev fanget igen. Jeg fortryder jeg ikke købte nogle fugle og slap fri. Hvis jeg kommer forbi et tempel igen, gør jeg det helt sikkert. :) Men trods elendigt dyrevelfærd, var templet virkelig smukt!
Da Gitte tog hjem til Danmark, var det som om tiden gik lidt i stå. Savnet til Danmark blev større end nogensinde før, og dagene gik så langsomt. En blanding af gæsterne var taget hjem, det var sidst på måneden og savnet til alt derhjemme, gjorde slutningen af april, til klart de værste dage herovre indtil nu. Laura og Henriette (to medsturende fra min klasse,som er i praktik i Hanoi) havde nogle dages fri, og kom her til HCMC. Det var skønt med et afbræk, og bare det at snakke dansk med andre end mine roomies. På mandag rejser Willie og jeg til Nha Trang - vores egen lille ferie. Det bliver skønt! Jeg glæder mig helt sindsygt. Det er altid dejligt at komme ud og se noget andet end HCMC.
Når vi kommer hjem fra Nha Trang, går der kun 2 dage før Louise rejser tilbage til Danmark. Dt bliver underligt hun ikke længere skal være her :)
Allerede den første uge i juni, skal Willie, Kine og jeg ud og se noget af Vietnam igen. Vi ved ikke endnu, hvor det bliver, men måske Mui Ne - som det ser ud lige nu. Børnehaven har lukket, så vi vil gerne lave noget andet end at være i lejligheden og HCMC. Det bliver helt sikkert også rigtig hyggeligt! Når den miniferie er gået, er der faktisk kun en måned til vi skal hjem til Danmark. Tanken om at se alle derhjemme igen er så surrealistisk! Jeg GLÆDER mig til at se mine forældre, mine veninder, min familie og alle derhjemme igen. Går en skøn sommer i møde.
Humøret er højt herovre, og jeg er sikker på den tid der er tilbage, kommer til at gå stærkt. Jeg er omringet af skønne mennesker, både her og derhjemme. Livet er herligt.
Tusind kys og kram. Savner jer!
Abonner på:
Opslag (Atom)