onsdag den 16. april 2014

Stille Paradis

Det har været rart at være lidt væk fra HCMC, men nu bliver det godt at komme tilbage igen! Phu Quoc er virkelig smukt, men her er meget meget stille. Jeg er glad for vi 'kun' skulle være her i 4 dage, for mit vedkommende er det rigeligt - der må gerne ske lidt mere :D vi har set det meste af det man kunne se her på øen, på nær en peberfarm.

Da vi kom i mandags slappede vi bare af resten af dagen. Nød en kold øl, og nød udsigten til havet og solnedgang. I tirsdags stod den på solbadning, indtil Louise og jeg lejede en motorbike for at køre lidt rundt. Vi startede med at køre syd på øen, for at se et gammelt vietnamesisk fængsel - coconut prison - barskt at se, og skræmmende det ikke er mere end 40 år siden der sad indsatte der. Bagefter kørte vi op til et vandfald, Tranh Stream, lidt svært at finde da der ikke er skilte ud til vejen, men vi fandt det! Efter en laaaang gåtur op af bjerget fandt vi det lille vandfald. Ikke særlig stort, men super smukt. Vi tog en dukkert i det kolde vand og måtte skynde os ned inden det blev mørkt. Vi besluttede os for at køre til aften marked, en lille gade fyldt med gadekøkkener, der kun serverede seafood, men som havde de største fisk, hummere, rejer osv jeg nogensinde har set, små boder med forskellige ting fra havet og smykker lavet af perler.

Idag har vi været på bådtur. Vi blev hentet på resortet kl. 8:30 imorges, holdte ind ved en perlefarm, inden vi kørte ned til havnen, hvorfra vi skulle sejle. En lille hyggelig båd, hvor vi og 20 andre skulle være de næste timer. Vi sejlede ud til første stop, og der skulle vi fiske. Selv fangede jeg kun nogle små bitte nogle, som ud havet igen. Vi sejlede videre til næste stop, hvor vi skulle snorkle. Smukt, ikke så stort koralrev var der og forskellige sjove fisk. Da det blev overskyet og begyndte at tegne, synes jeg det var for koldt til at snorkle det sidste stop vi lavede - i stedet spillede Louise og jeg Uno, med en mand vi mødte på båden, som også var dansker. Spøjs fyr :) men hyggeligt nok. Vi sejlede tilbage til havnen og skulle derfra køre til Sao Beach, en smuk smuk kridhvid sandstrand. Tilbage til resortet igen og her sidder vi nu :) lytter til havet, musik i restauranten og en kold sodavand. Hvilket bedre sted kunne man sidde og skrive blog?! Jeg føler mig meget heldig.

Imorgen flyver Louise og jeg tilbage til HCMC. Skønt skønt skønt!
Knus herfra :)

søndag den 13. april 2014

Phu Quoc

Imorgen tager Kine, Louise og Toke (Kines kæreste) og jeg til Phu Quoc. En lille smuk ø, der ligge her i Vietnam. Jeg glæder mig til at komme lidt ud af HCMC, og vide den står på 100% afslapning.
Både Kine og Willie har besøg hjemmefra i næste næste to uger, så der sker lidt nyt i hytten - hvilket er skønt! Det er dejligt med nye mennesker, og rart at snakke dansk med andre end os der er sammen til hverdag.
Det er underligt at tænke på, at halvdelen af tiden herovre allerede er gået. Tiden er fløjet afsted! Når man snakker om Danmark, om venner, familie og Roskilde kan man godt mærke, at man glæder sig til at komme hjem - men alligevel mangler vi stadig at opleve mange ting. Jeg elsker stadig at være her! Jeg kan også mærke, at jeg er blevet tættere med mine roomies - og det går 'den rigtige vej', selvom vi selvfølgelig godt kunne hive hovederne af hinanden nogle gange :D men det er nok ret umuligt at undgå, når man er 4 sammen 24/7. Men det er småting, når man ser på alt det positive.

En lille kort opdatering herovre fra varmen (alt for varmt - puha!) inden jeg vil sove i alt for få timer, inden vi skal op og afsted til lufthavnen. Man kan godt overskue at stå tidligt op, når man tænker på endestationen!

Godnat herfra, savner jer!
Knuuuuuuus

fredag den 4. april 2014

Op på hesten igen..

I sidste uge, blev vi alle ramt af sygdom. Feber, hoste, hovedpine, snot i lange baner og svedeture! Kine og jeg hoster stadig en del - men det er bedre end hele pakken :)

Vores lærer, Lars, er kommet til Vietnam, og i onsdags var vi ude og spise med ham. Det var rart at få svar på nogle af de spørgsmål man rendte rundt med, og rart at se et ansigt man kender. Torsdag var vi i børnehaven og idag blev der afholdt workshop.
Det var et stramt program, og der var ledere og forskellige lærere mange forskellige steder fra. Vi blev tildelt 10 min, som vi valgte at udfylde med Malcolm Ross, hans model og teori, og som begrundelse for vores aktiviteter i børnehaven. Vi ankom i morges kl. 8, og skulle på kl. 9:20-9:30. Fremlæggelsen foregik sådan, at Mr. Anh oversatte til vietnamesisk, løbende imens vi fortalte og forklarede.
Desværre foregik resten af workshoppen på vietnamesisk, og der var ingen til at oversætte. Så resten af tiden sad vi og kiggede, og ventede faktisk bare på det var slut. Vi fik intet ud af det de andre fortalte. :(
I aften skal vi ud og spise med Lars. Vi skal spise ved et gadekøkken inde ved Ben Thanh marked, om dagen er der ingen gadekøkkener, men når Ben Thanh lukker, kommer alle gadekøkkenerne frem. De står i lange køer med deres vogne også bliver der ellers sat op og gjort klar til aftenen.

Pt er Kines bror og hans bror kommet til Vietnam. De bor hos os, når de ikke er ude og rejse. Det er hyggeligt med nogle flere mennesker i lejligheden. Om en lille uge får Kine sin kæreste på besøg, og Willie får sin bedste veninde på besøg. Selvom det ikke er mig der får besøg, glæder jeg mig på deres vegne! Igen, det bliver skønt med nogle flere mennesker i hytten. Man kan godt mærke vi 4 render op og ned af hinanden 24/7. ;)
D. 14 april smutter Kine, Toke (Kines kæreste), Louise og jeg til Phu Quoc i 4 dage. Prøv at google det, det er virkelig smukt! Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver godt at komme lidt ud af HCMC.

Håber alle hjemme i DK har det skønt.. savner jer meget.
Glæder mig til vi ses igen i juli :D
Knuuuuuuus og kram herfra :)