Gode Råd

På denne side, vil du kunne læse om gode råd og forberedelser, inden afrejse. Da det ikke er en "almindelig" ferie, men et længerevarende ophold, hvor du også skal arbejde, er der en masse ting og overvejelser man skal gøre sig. Jeg vil herunder skrive nogle af de vigtigste :)

Som det allerførste skal du godkendes, til at tage din sidste praktik i udlandet. Det er den lærer, der skal være din vejleder undervejs, der godkender dig. Han så blandt andet på, om jeg havde haft afløsningsopgaver i skolen, om jeg havde meget fravær og generelt var stabil i skolen. De fleste er egnet.
Herefter er der en masse papirer der skal ordnes. Udannelsesaftalen skal være underskrevet af alle parter, dvs. UC læreren i Vietnam, din UC lærer i Danmark og én selv. Du skal søge SU, da man i sin sidste praktik i Danmark normalt er lønnet - hvilket du ikke er udlandet. For at søge SU, skal man aflevere en blanket om at søge SU + den underskrevne uddannelsesaftale, på SU kontoret. Dette skal ske senest 3 uger inden afrejse.
I starten kan det virke meget uoverskueligt at ordne papirer efter papirer, scanne ind og aflevere diverse steder, mén det er hurtigt overstået når man først er kommet igang - så hold ud! :)

Visum skal der også søges. Det er en god idé at søge visum ihvertfald 2 måneder inden du rejser, så er du på den sikre side. Vi har selv søgt 3 måneders multiple indgang (dvs. man kan rejse ind og ud af landet så ofte du vil). Det er også muligt at søge 6 måneders visum, der er dog mange flere papirer man skal aflevere, og det skal være meget præcist. Når du søger et 3 måneders visum, er det ikke noget problem at forlænge det dernede. Prisen er ca. 950,- og de skal betales kontant på ambassaden i Hellerup. Derudover skal du bruge pasfoto, når du ansøger. Så vidt vi ved indtil videre, er det gratis at få det forlænget.

Af vaccinationer, at jeg valgt at få stivkrampe/difteri, hepatitis a+b (Twinrix) og japansk hjernehindebetændelse. Stivkrampe koster ca. 80kr, hvis du ikke kan få den gratis af din læge. Twinrix koster ca. 450,- pr. stk. (dette er uden prisen for at få vaccinen). Man skal have Twinrix 3 gange, 2. gang er en måned efter den første, og den 3. er ca. 6 måneder efter. Japansk koster 980,- pr. stk (prisen er stadig kun for selve vaccinen). Denne skal du have 2 gange, med 28 dages mellemrum. Malariapiller er også en god idé, men kun hvis du skal udenfor storbyen, disse kan købes dernede og er billigere end i Danmark. Husk at du ofte kan få 10% i studierabat på dine vacciner, og endnu mere (halvdelen mener jeg), hvis du er medlem af Danmark.

Da vi har afrejsedato d. 25/1, har vi booket hotel fra d. 26/1. Vi har planlagt at bo der i en uge, og håber at finde et hus/lejlighedskompleks herefter. Hvis ikke er det blot at forlænge dit hotelophold. For en uge, med morgenmad, har vi givet ca. 550,- Det er et hotel der ligger i centrum og er for to dobbeltværelser. Priserne i HCMC svinger meget - alt afhængig af, hvad du har lyst til at bo i. Når vi finder det hus vi vælger at bo i, er det som regel sådan i Vietnam, at man betaler huslejen på forhånd. Vi regner med en husleje på 6-8.000,- for alle 6 måneder. Da priserne svinger meget, kan du også finde noget der er billigere og/eller dobbelt så dyrt, er det igen op til én selv, hvad man har lyst til at bo i. Man skal dog være opmærksom på fuskere, så forhør dig rundt omkring, hvis du har kontakt med en udlejer. Dette kan du blandt andet gøre på forskellige facebookgrupper, dine lærere eller tidligere studerende der har opholdt sig, der hvor du skal hen.

Jeg har valgt at tegne forsikring hos studenterforsikring - www.studenterforsikring.dk - det er langt det billigste. Jeg har givet 2123,- for basispakken, og det er for alle 6 måneder. Det er muligt at tilvælge ulykke og bagage forsikring oveni, så er prisen dog en anden. Din forsikringspolice kan du få tilsendt pr. mail, og de gange jeg har ringet til dem, har de været imødekommende og venlige. God service!

Vi har jo også købt flybillet (surprise!). Vi har valgt kun at købe en enkeltbillet, da vi endnu ikke ved hvornår vi skal rejse hjem igen, og hvor vi rejser fra. Vi har givet ca. 2.500,- med 2 mellemlandinger. Vi skal lande i Heathrow, der flyver vi videre til Hongkong - også til Saigon (HCMC) derefter. Priserne varierer alt efter hvor mange mellemlandinger du vælger, hvilket flyselskab, men også tidspunktet du køber din billet på. Køb din billet så hurtigt som muligt!


Jeg håber i kan bruge dette til noget, og hvis du brænder inde med et spørgsmål, så spørg endelig! Vi vil hellere end gerne hjælpe :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar