Punkterne herunder, vil undervejs blive udfyldt :)
A: Mine forventinger og overvejelser inden afrejse
A: Mine forventinger og overvejelser inden afrejse
Jeg håber på at få en masse erfaring og viden
omkring deres kultur, i for hold til hvordan de opdrager børn, og hvordan de bruger pædagogik i deres hverdag. Jeg forventer
ikke at det vil foregå på samme måde som her hjemme. Jeg har hørt at de kan
finde på at slå og tvangsfodre børnene, hvilket vil jeg have rigtig svært ved. Jeg ved ikke
hvordan jeg vil reagere på det, da det lægger så fjernt fra min egen kultur.
Jeg er også nysgerrig på at opleve forskellen på syd og nord Vietnam, om
kulturen er meget forskellig fra hinanden.
Igennem det halve år at jeg er i Vietnam, forventer
jeg også at opleve en masse der har med min uddannelse at gøre, men også at udvikle mig
personligt. Jeg forventer også at jeg møder imødekommende kollegaer og
vejledere, som også har en hvis forståelse for at jeg kommer med andre
synspunkter end dem. Jeg vil selvfølgelig også selv være åben overfor deres
måde, at udøve pædagogik. Man har jo selvfølgelig hørt en masse herhjemmefra, hvordan forskellige ting foregår, men jeg glæder mig til at se og opleve det hele selv!
Da jeg ikke før har prøvet, at være i udlandet i så
lang tid før, ved jeg ikke hvordan savnet til familie, venner og alt andet
hjemligt vil komme til at føles. Det vil sikkert blive svært i perioder, men
samtidig glæder jeg mig og det er en chance jeg ikke vil lade gå til spilde.
Jeg er spændt på om jeg møder andre dernede som jeg danner venskaber med og om det vil være nogle som jeg også holder kontakt med, når
jeg rejser hjem igen.
B: Institutionsbeskrivelse
Beskrivelse:
Børnehaven ligger i Vietnam i Ho Chi Minh City, som er den største by i Vietnam. I HCMC er der 12 distrikter, hvor børnehaven ligger i distrikt 10. Distrikt 10 er et meget lokalt distrikt, der er sjældent turister og der er altid meget liv. Institutionen er en del af NCE - National College of Education - hvor man blandt andet kan uddanne sig til lærer. I Hanoi ligger der ligeledes en NCE, som også er tilknyttet en institution. NCE har 38 års erfaring, i at uddanne lærere.
Fysiske rammer:
Der er 11 grupper med ca. 20-30 børn i hver klasse, på nær den special klasse vi er tilknyttet. 2 vuggestue grupper og 9 børnehave grupper. Alderen i grupperne er fra 18 til 6 år. Der er 44 ansatte på hele NCE.
Den special klasse vi er tilknyttet, kalder vi som regel special stuen.
Den special stue vi er tilknyttet har 10 børn, med 3 ansatte + 3 studerende. På stuen er der alt fra hørehæmmede til børn med autisme.
Udefra er bygningen stor og farverig i blå, grønne og røde/lyserøde/lilla farver. Sådan ser størstedelen af Ho Chi Minh Citys børnehaver ud.
Institutionen ligger ved siden af et seminarium for lærerstuderende. De studerende derfra har mulighed for at få arbejde på stuen eller i nogle af de andre klasser.
I den bygning special stuen ligger i, ligger også køkkenet, hvorfra maden til hele institutionen bliver lavet af køkkendamerne. Derudover er der et computerrum, et musik/keyboard-rum, et rum til den tilhørende sygeplejerske, og rum til specialundervisning. Så er der alle kontorerne til alt det administrative. Inde på kontoret sidder Mrs. Ngan og Mrs. Luong, som er de daglige ledere.
Alle gulvene i institutionen er flise belagt og ligner hinanden. I hver klasse er der 4-5 blæsere og ligeledes på fællesarealerne. De er nødvendige, da der er meget varmt, og det samme med flisegulvet. Flisegulvet er med til at køle ned, så det er til at holde ud. Dørene til klasseværelserne er altid åbne - undtagen i undervisningslokalet. Undervisningslokalet er også det rum vi sover til middag i, fra 12-14.
I den klasse vi er tilknyttet, er lagt træplader ovenpå flisegulvet. I forlængelse med stuen er der et toilet, som både voksne og børn benytter.
Institutionen er meget børnevenlig, i forhold til mange af de danske institutioner. Alle borde, stole, reoler etc. er i børnehøjde.
På institutionen har børnene uniform på, hvis forældrene ønsker det, da det er en en forældrene selv skal betale. Lærerne og de studerende har også uniformer på, og det samme har vi. Vi har dog en hvid skjorte til om torsdagen og en gul til om fredagen.
Børnene får 3 måltider om dagen. Morgenmad, frokost og eftermiddagsmad.
Skema over den typiske dag (morgenmad er inden vi møder på arbejde):
8.00-9.00: Aktivitet (bl.a. morgensang)
9.00-10.30: "Fri leg" i faste rammer, som bestemmes af lærerinderne
10.30-11.00: Frokost
11.00-11.30: Børnene gøres klar til at sove
11:30-14:00: Børnene sover/hviler
14:00-14:30: Opvågning og leg
14:30-15:00: Eftermiddagsmad
15:00-luk: Eftermiddagshygge
Det tværfaglige samarbejde:
Børnehaven har et tværfagligt samarbejde med følgende professioner;
Eksperter i psykologi fra det Vietnamesiske uddannelsesministerium
Det Vietnamesiske institut for undervisningsvidenskab
Det Vietnamesiske forbund for lærere
Andre universiteter og seminarier i Vietnam og andre lande. Disse lande er Englad, Frankrig, USA, Canada, Australien, Japan og Singapore.
Desuden er der ansat et enkelt it-medarbejder, en sygeplejerske, special underviser og en musiker i børnehaven. Derudover fremgår det tværfaglige samarbejde også skolerne imellem, som kommer til udtryk når vi f.eks. skal til søsterskolen i distrikt 9.
Hvordan er børnehaven finansieret:
Børnehaven er selvfinansieret. Forældrene betaler brugerbetaling hver måned, og betaler derved hovedparten af børnehavens udgifter. For at have sit barn gående i institutionen, betaler forældrene ca. 2-2,5 mio VND, svarende til ca. 625 DKK.
Institutionens lovmæssige tilhørsforhold:
Love, regler og hvad der skal ændres i klassen, er vedtaget af staten og Det Vietnamesiske Uddannelsesministerium. Det sker at stuens lærere, ved kollektiv beslutning laver ændringer i selve stuen, som f.eks. ved at de inddrager vores handleplan og ideer til dagligdagen.
Faglige udfordringer:
De største faglige udfordringer vi har, er sprogbarrieren. Det er svært for os, at beskrive vores ideer til de lærerinder der er, da det meste af vores kommunikation foregår over Google Translate. Dette betyder også at det er svært for os at forklare nogle af vores handlinger. Vi føler ikke, at lærerinderne har særlig stor faglig viden indenfor det pædagogiske arbejde derfor er det også svært for os at præsentere og inddrage nogle af de teoretikere, vi bruger i Danmark, da det ikke virker som om de bruger/afprøver forskellige arbejdsmetoder. En anden faglig udfordring er, at de benytter sig af konsekvenspædagogik, ment i den forstand, at de f.eks. "fodre" børnene, hvis de ikke spiser deres mad op, eller hvis de spiser for langsomt, også selvom de flere gang er ved at kaste op (hvilket sker med sikkerhed en gang om dagen). Ydermere har vi svært ved at forstå mængden af mad, der bliver servereret for børnene. Alle børnene får serverert det samme, på trods af aldersforskellen. Dvs. et barn på 2, får serveret det samme som et barn på 9.
Inden vi rejste herned, havde vi hørt mange skrækhistorier om, at børnene ville blive slået, hvis de havde gjort noget galt, men dette ser vi dog heldigvis ikke.
Beskrivelse:
Børnehaven ligger i Vietnam i Ho Chi Minh City, som er den største by i Vietnam. I HCMC er der 12 distrikter, hvor børnehaven ligger i distrikt 10. Distrikt 10 er et meget lokalt distrikt, der er sjældent turister og der er altid meget liv. Institutionen er en del af NCE - National College of Education - hvor man blandt andet kan uddanne sig til lærer. I Hanoi ligger der ligeledes en NCE, som også er tilknyttet en institution. NCE har 38 års erfaring, i at uddanne lærere.
Fysiske rammer:
Der er 11 grupper med ca. 20-30 børn i hver klasse, på nær den special klasse vi er tilknyttet. 2 vuggestue grupper og 9 børnehave grupper. Alderen i grupperne er fra 18 til 6 år. Der er 44 ansatte på hele NCE.
Den special klasse vi er tilknyttet, kalder vi som regel special stuen.
Den special stue vi er tilknyttet har 10 børn, med 3 ansatte + 3 studerende. På stuen er der alt fra hørehæmmede til børn med autisme.
Udefra er bygningen stor og farverig i blå, grønne og røde/lyserøde/lilla farver. Sådan ser størstedelen af Ho Chi Minh Citys børnehaver ud.
Institutionen ligger ved siden af et seminarium for lærerstuderende. De studerende derfra har mulighed for at få arbejde på stuen eller i nogle af de andre klasser.
I den bygning special stuen ligger i, ligger også køkkenet, hvorfra maden til hele institutionen bliver lavet af køkkendamerne. Derudover er der et computerrum, et musik/keyboard-rum, et rum til den tilhørende sygeplejerske, og rum til specialundervisning. Så er der alle kontorerne til alt det administrative. Inde på kontoret sidder Mrs. Ngan og Mrs. Luong, som er de daglige ledere.
Alle gulvene i institutionen er flise belagt og ligner hinanden. I hver klasse er der 4-5 blæsere og ligeledes på fællesarealerne. De er nødvendige, da der er meget varmt, og det samme med flisegulvet. Flisegulvet er med til at køle ned, så det er til at holde ud. Dørene til klasseværelserne er altid åbne - undtagen i undervisningslokalet. Undervisningslokalet er også det rum vi sover til middag i, fra 12-14.
I den klasse vi er tilknyttet, er lagt træplader ovenpå flisegulvet. I forlængelse med stuen er der et toilet, som både voksne og børn benytter.
Institutionen er meget børnevenlig, i forhold til mange af de danske institutioner. Alle borde, stole, reoler etc. er i børnehøjde.
På institutionen har børnene uniform på, hvis forældrene ønsker det, da det er en en forældrene selv skal betale. Lærerne og de studerende har også uniformer på, og det samme har vi. Vi har dog en hvid skjorte til om torsdagen og en gul til om fredagen.
Børnene får 3 måltider om dagen. Morgenmad, frokost og eftermiddagsmad.
Skema over den typiske dag (morgenmad er inden vi møder på arbejde):
8.00-9.00: Aktivitet (bl.a. morgensang)
9.00-10.30: "Fri leg" i faste rammer, som bestemmes af lærerinderne
10.30-11.00: Frokost
11.00-11.30: Børnene gøres klar til at sove
11:30-14:00: Børnene sover/hviler
14:00-14:30: Opvågning og leg
14:30-15:00: Eftermiddagsmad
15:00-luk: Eftermiddagshygge
Det tværfaglige samarbejde:
Børnehaven har et tværfagligt samarbejde med følgende professioner;
Eksperter i psykologi fra det Vietnamesiske uddannelsesministerium
Det Vietnamesiske institut for undervisningsvidenskab
Det Vietnamesiske forbund for lærere
Andre universiteter og seminarier i Vietnam og andre lande. Disse lande er Englad, Frankrig, USA, Canada, Australien, Japan og Singapore.
Desuden er der ansat et enkelt it-medarbejder, en sygeplejerske, special underviser og en musiker i børnehaven. Derudover fremgår det tværfaglige samarbejde også skolerne imellem, som kommer til udtryk når vi f.eks. skal til søsterskolen i distrikt 9.
Hvordan er børnehaven finansieret:
Børnehaven er selvfinansieret. Forældrene betaler brugerbetaling hver måned, og betaler derved hovedparten af børnehavens udgifter. For at have sit barn gående i institutionen, betaler forældrene ca. 2-2,5 mio VND, svarende til ca. 625 DKK.
Institutionens lovmæssige tilhørsforhold:
Love, regler og hvad der skal ændres i klassen, er vedtaget af staten og Det Vietnamesiske Uddannelsesministerium. Det sker at stuens lærere, ved kollektiv beslutning laver ændringer i selve stuen, som f.eks. ved at de inddrager vores handleplan og ideer til dagligdagen.
Faglige udfordringer:
De største faglige udfordringer vi har, er sprogbarrieren. Det er svært for os, at beskrive vores ideer til de lærerinder der er, da det meste af vores kommunikation foregår over Google Translate. Dette betyder også at det er svært for os at forklare nogle af vores handlinger. Vi føler ikke, at lærerinderne har særlig stor faglig viden indenfor det pædagogiske arbejde derfor er det også svært for os at præsentere og inddrage nogle af de teoretikere, vi bruger i Danmark, da det ikke virker som om de bruger/afprøver forskellige arbejdsmetoder. En anden faglig udfordring er, at de benytter sig af konsekvenspædagogik, ment i den forstand, at de f.eks. "fodre" børnene, hvis de ikke spiser deres mad op, eller hvis de spiser for langsomt, også selvom de flere gang er ved at kaste op (hvilket sker med sikkerhed en gang om dagen). Ydermere har vi svært ved at forstå mængden af mad, der bliver servereret for børnene. Alle børnene får serverert det samme, på trods af aldersforskellen. Dvs. et barn på 2, får serveret det samme som et barn på 9.
Inden vi rejste herned, havde vi hørt mange skrækhistorier om, at børnene ville blive slået, hvis de havde gjort noget galt, men dette ser vi dog heldigvis ikke.
C: Beskriv dine reviderede læringsmål
1. Jeg vil tilegne mig en forståelse for kulturforskellen mellem Vietnam og Danmark samfundsmæssigt, men også det i mente, hvilke faglige elementer der bliver bearbejdet for at kunne forstå det pædagogiske arbejde, som vi færdes i. Dette vil jeg, ved at indgå i den daglige praksis i børnehaven, være nysgerrig, undrende og spørgende, når kulturforskellen rammer. Derudover vil jeg diskutere med mine medstuderende og vejleder.
2. Jeg vil igennem min praktik, sætte mig ind i det tværfaglige samarbejde mellem Practical Kindergarten og National College og Education, for at blive klogere på deres tværprofessionelle arbejdsmetoder, også sæt i lyset af, hvordan vi arbejder tværprofessionelt i Danmark. Dette vil jeg gøre ved at observere, tale med lærerinderne og forholde mig undrende.
3. Jeg vil igennem min praktik, inddrage mit linjefag UMD (udtryk musik og drama), med forskellige aktiviteter, der har fokus på fantasi og leg. Dette vil jeg, da jeg synes fri leg og fantasi i dagligdagen er begrænset, og jeg mener det er vigtigt for børnene, at kunne udtrykke sig. Derudover mener jeg, at det er en stor del af deres identitetsdannelse. Hertil vil jeg læse relevant teori. Jeg håber og ønsker, at kunne inddrage fri leg mere i dagligdagen. Dette vil jeg gøre, ved at præsentere de ansatte på NCE for teoretikeren Malcolm Ross og hans model, under det pædagogiske projekt.
4. Jeg ønsker at tilegne mig viden omkring hvert barn, og derefter hjælpe dem til en evt. nemmere hverdag. Dette vil jeg gøre ved at lave en handleplan/plan of action, hvori jeg foreslår forskellige hverdags aktiviteter, som styrker det enkelte barn/opfylder det enkelte barns behov for udvikling.
2. Jeg vil igennem min praktik, sætte mig ind i det tværfaglige samarbejde mellem Practical Kindergarten og National College og Education, for at blive klogere på deres tværprofessionelle arbejdsmetoder, også sæt i lyset af, hvordan vi arbejder tværprofessionelt i Danmark. Dette vil jeg gøre ved at observere, tale med lærerinderne og forholde mig undrende.
3. Jeg vil igennem min praktik, inddrage mit linjefag UMD (udtryk musik og drama), med forskellige aktiviteter, der har fokus på fantasi og leg. Dette vil jeg, da jeg synes fri leg og fantasi i dagligdagen er begrænset, og jeg mener det er vigtigt for børnene, at kunne udtrykke sig. Derudover mener jeg, at det er en stor del af deres identitetsdannelse. Hertil vil jeg læse relevant teori. Jeg håber og ønsker, at kunne inddrage fri leg mere i dagligdagen. Dette vil jeg gøre, ved at præsentere de ansatte på NCE for teoretikeren Malcolm Ross og hans model, under det pædagogiske projekt.
4. Jeg ønsker at tilegne mig viden omkring hvert barn, og derefter hjælpe dem til en evt. nemmere hverdag. Dette vil jeg gøre ved at lave en handleplan/plan of action, hvori jeg foreslår forskellige hverdags aktiviteter, som styrker det enkelte barn/opfylder det enkelte barns behov for udvikling.
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)
Uddannelsen: For at arbejde i en
børnehave skal man være uddannet lærer, det tager 3 år. Uddannelsen er delt op
i 6 semestre, 2 semestre pr år, hvori der er 2 praktikperioder pr år. I de to
første praktikperioder skal den studerende observere, senere skal de være med til
at planlægge aktiviteter og gøre praktiske ting. Igennem deres praktikperioder
skal man opfylde nogle opgaver som er lavet i samarbejde med deres skole og
deres praktiksted. Under uddannelsen bliver man også undervist i engelsk og man
kan komme med i en English Club, som vi også har været en del af under vores
ophold.
Man kan ikke,
som vi i Danmark kan, arbejde i en børnehave uden en uddannelse. Men man kan
tage et 6 mdrs kursus og blive noget de kalder en ”moms”, det betyder man kan
være ”praktisk gris”, hvor man ikke må undervise børnene, men kan klare alt det
praktiske der er i en børnehave. Det svarer nok lidt til de vi kalder en
pædagogisk assistent i Danmark.
Vil man
arbejde inden for specialområdet, skal man tage nogle ekstra fag undervejs i
sin uddannelse. I praktikperioderne kommer man både ud i normalområdet og i
specialområdet.
Da
uddannelsen jo hedder lærer, bliver hverdagen meget skole-agtig med
tilrettelagt timer. På faste dage om ugen kommer der en engelsklærer ud, som
som regel ikke taler Vietnamesisk, men som har en vietnamesisk hjælpelærer med
sig. Der kommer også en danselærer og en aerobic/gymnastiklærer ud, som
forældrene betaler for, hvis de ønsker at deres barn skal gå til det.
Pædagogik: I børnehaven benyttes
konsekvenspædagogik. Dette ses særligt hvis børnene har slået, bidt eller nevet
et andet barn, så skal barnet stå op med hænderne over kors, indtil lærerinden
beslutter at det er nok. Det hænder også at børnene bliver slået over tæer og
hænder med en klipklap, dette ses oftest når børnene ikke vil spise, spiser for
langsomt eller har kastet op. Enkelte gange har vi set et barn blive taget med
på toilettet, og da de kommer tilbage har barnet grædt og har røde mærker på
armene efter slag med et lille ”bat”, også spiser barnet.
Især spise
situationen er meget anderledes end i Danmark, børnene bliver placeret på faste
pladser rundt om bordet. Der spises tre varme måltider om dagen, som oftest
består af supper, ris, lidt kød og grønt. Et barn på 2 år får samme størrelse
portion som et barn på 9 år. De mindste børn og de ”besværligste” børn sidder
ved en lærerinde, som fodrer dem. Dette forgår uden øjenkontakt og de får ikke
lov til at tygge af munden før næste skefuld er på vej. Det sker meget ofte at
et barn kaster op og barnet skal så spise videre bagefter, også sker der ofte
at barnet kaster det hele op igen og så får barnet ikke mere mad, men får rent
tøj på og bliver lagt til at sove. Det er desværre sådan at lærerinden bliver
trukket i løn hvis et barn taber sig, der bliver holdt vægtskemaer og børnene
bliver vejet flere gange om året, så det er ikke så underligt at de går højt op
i at de spiser en masse mad. Metoden er bare totalt misforstået, set med danske
øjne.
Aktiviteter: Der er forskellige typer
af aktiviteter i børnehaven. Der er f.eks. tegneaktiviteter, grov motoriske
aktiviteter og videns baserede aktiviteter.
Tegneaktiviteten
foregår således at børnene bliver placeret ved borde, lærerinden står ved en
tavle og har forberedt en tegning. Det kan f.eks. være en mango. På et blankt
papir ved siden af tegner hun så omridset af mangoen, mens hun forklarer hvad
hun gør, også skal børnene gøre det samme. Deres hånd bliver ført at en af
lærerinderne eller af os. Så farver hun sin egen tegning på tavlen, men de
rigtige farver og der efter skal børnene gøre det sammen, igen bliver deres
hånd ført og der skal tegnes inden for stregerne og i korrekte farver. Til
sidst bliver der skrevet navn og dato tegningen bliver sat i deres
plastiklommer der hænger på væggen.
De grov
motoriske aktiviteter kan f.eks. være at der lægges 4-5 hulahopringe på gulvet
og for enden står der en lille basketkurv. Lærerinden står med en tromme i
hånden og børnene bliver kaldt op en af gangen, resten af børnene sidder på en
lang række stole ved siden af hinanden. Når barnet bliver kaldt op, stiller det
sig for enden af ringene med en bold i armene og når lærerinden trommer, må
barnet hoppe en ring af gangen, ikke før og ikke efter, når barnet når til
enden skal bolden kastes i nettet.
Videns
baserede aktiviteter er f.eks. hvor børnene sidder i en rundkreds, lærerinden
har en pose med forskellige grøntsager og frugter, det kan både være friske og
af plastik. Et barn tager en banan op, barnet skal så sige navnet derefter
bliver den sendt rundt og alle børn gentager navnet på frugten.
Der er ikke
de store forklaringer inden de går i gang med aktiviteter, da børnene har
prøvet det mange gange før. Sagt med andre ord så laver de sjældent nye ting
med børnene.
Læringsmiljø: Som sagt tidligere er det
et meget læringsbaseret miljø som børnene møder ind til hver dag, så er de
forberedte til at starte i skole. Klassen er indrettet sådan at alt legetøjet
er i gennemsigtige kasser på en reol. Lærerinderne vælger hvilke kasser der
skal frem og nogle gange bliver der sat små hegn op, hvor børnene enten leger alene eller
to og to, med det som læreren mener at de skal lege med. Nogle gange, efter ca.
30 min, rykker lærerne om på børnene så de leger med nogle nye ting.
Fra starten af
skoleåret skal lærerne i samarbejde følge en guide line over de ting de skal
når med deres klasse. De laver årsplan, månedsplan og dagsplan som skal følges.
Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen -
hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af
pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) -
hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold
til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale
forordninger -hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af
læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør
indtryk på dig -hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og
overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på
institutionen omkring læringsmiljø.
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger)
Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag
således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må
altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der
skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen. (Efter 16 uger)
Nu er vi nået til kulturdelen i min blog, hvor jeg vil
fortælle om kultur i praktikken såvel som min egen oplevelse af landets
kultur. Kulturen i landet er noget langt
væk fra, hvordan jeg selv ville gøre tingene derhjemme. Når jeg er i
institutionen er jeg uenig i, hvordan de behandler børnene i mange situationer.
Jeg så f.eks. under en spise situation, at en af lærerinderne slog en dreng med
autisme med en pind, pga. han ikke ville spise sin mad. Han har problemer med
kæben, så han har svært ved at synke. Han blev ved med at græde og lærerinden
blev ved med at gøre det. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal straffe børnene
på den måde, hvorfor ikke snakke med barnet i stedet for eller i det mindste
høre på hvad barnet har at sige.
I vores klasse er det svært at spørge omkring hvorfor de gør tingene, da lærerinderne ikke kan engelsk, og de kan ikke forklare over translate hvorfor de gør, som de gør. Selvom jeg har mange spørgsmål, især omkring spise situationerne og diverse aktiviteter.
I vores klasse er det svært at spørge omkring hvorfor de gør tingene, da lærerinderne ikke kan engelsk, og de kan ikke forklare over translate hvorfor de gør, som de gør. Selvom jeg har mange spørgsmål, især omkring spise situationerne og diverse aktiviteter.
Jeg oplever vietnamesere i mange tilfælde ikke tager
særligt hensyn til andre end dem selv. Hvis man f.eks. står i kø til at skulle
betale en regning, så stiller de sig ved siden af dig også skal man nærmest
kæmpe om hvem der skal først. Dette er meget underligt, da det slet ikke er
sådan det forgår i Danmark. Men det hører jo med til at være i et andet land
samt der er lidt charme over det.
Hernede kører man på sin motorbike og kigger kun frem ad,
da det virker til at være det mest overskulige. Da jeg først kom hertil, havde
jeg svært ved at finde ud af, hvordan trafikken hænger sammen, men meget
hurtigt fandt jeg ud af det. Derfor kommer det også til udtryk i trafikken at
vietnameserne nu engang sætter sig selv først, da de kun kigger fremad, når de
kører, og på en eller anden måde, så kører trafikken stort set altid fint.
I Vietnam er en stor del af befolkningen enten
buddhister, katolikker, kinesisk troende eller ateister. Nogle familier har et
alter stående i deres hjem, hvor de tilbeder enten Buddha eller deres forfædre.
I nogle af klasserne har de et billede hængende af Ho Chi Minh, som er deres
afdøde kommunistiske grundlægger og leder, og har en større betydning for en
vietnameser. Dette er dog ikke en religion, men en del af deres historie og
kultur. I min institution er der dog lidt af begge religioner katolikker,
buddhister og ateister, som ikke har nogen betydning for, hvordan man arbejder
som lærer.
De går meget op i status i Vietnam. Frisører og
taxachauffør f.eks. har lange negle på fingrene for at vise de ikke har et
fysisk hårdt arbejde og det er meget velanset. De gør alt for at undgå at få
sol, for er du brun er det fordi du arbejder i rismarken og det er ikke
velanset. Så mange hudplejeprodukter her i Vietnam er med afblegning middel så
de kan forblive hvide. Selv når vietnameser skal køre på motorbike pakker de
sig ind for at undgå at få sol.
Specielle højtider:
I Vietnam følger man den kinesiske kalender, så der
fejres en del højtider ud fra den. De fejrer dage som Tet holiday som er
vietnamesisk nytår som er en uge i februar. Her bliver hele centrum pyntet op
med blomster, og en af aftenerne bliver der skudt med fyrværkeri for at markere
året skifter. Mange af butikkerne har derfor også lukket i denne uge, og der har
alle lærerinder ferie, for at kunne være sammen med familien. Man fejrer også
Happy womensday, hvor at man som kvinde fejre med blomster og gaver.
Lærerinderne her i institutionen får gaver fra forældrene. I Danmark er det
kvindernes kampdag. Inden Happy Womens day bliver fædrene til de større klasser
inviteret i børnehaven for sammen at lave noget til børnenes mødre f.eks. et
kort eller et armbånd. Dette er en fast tradition hvert år. Der er blandt andet
også childrens day i juni måned, hvor at børnene ikke er skole eller børnehave,
forældrene vælger et sted, de kan tage hen med deres børn f.eks. forlystelses
park, strand eller parken. I november er der teachers day med fest på skolen
sammen med de andre lærer, hvor der ligesom på Happy Womens day bliver givet
blomster og gaver for at fejre lærerindernes gode stykke arbejde.
Hvis man som lærer gerne vil have ferie på et andet
tidspunkt end Tet holiday og i juni måned hvor man har 12 dages ferie kan man
godt få det, men man bliver derved trukket i løn. Det er når man arbejder som
lærer på en skole eller universitet at man har 3 måneders ferie hvert år i
juni, juli og august.
Hvornår inddrages familien?
Familien inddrages ved forældremøder, talentshow og
sports festival. Så vidt vi kan forstå er der ikke mange forældre som dukker op
til forældre møderne her i Vietnam. De har afholdt forældremøder i vores
klasse, men vi måtte ikke komme med, desværre. I en institution i Danmark er
det jo nærmest påkrævet, at forældrene deltager på den ene eller anden måde. Vi
er desværre ikke blevet inddraget særlig meget omkring aktiviteter med
forældrene, og har kun mødt få af de forældre, hvis børn vi arbejder med. Dette
er rigtigt ærgerligt, når man har med børn med specielle behov at gøre.
Institutionskultur:
I denne institution er der stærk styrelse fra ledelsen i,
hvordan en lærer skal arbejde i en børnehave. Det virker til at, lærerne en
gang imellem har møder, men der snakker de ikke om arbejde. De taler om de
forskellige højtider der er, og hvordan de kan mødes på højtiderne. Det er den
højeste leder Mrs. Ngan som bestemmer, hvad det er som skal ske i løbet af
året. En gang om måneden møder alle lærerinderne og kommer med ideer til
aktiviteter som de gerne vil lave i løbet af den måned. Mrs. Ngan skal godkende
den plan som de har lavet, og det gør hun som regel også.
De bruger hinanden i denne gruppe til at snakke om, hvis
der opstår problemer, men de bruger ikke ellers hinanden til at snakke om
opstående problemer, som de andre kan komme med en løsning på. På denne måde
bliver der ikke på samme måde diskuteret eller reflekteret over
problemstillinger som nu måtte komme. Disse ting lærer vi som pædagog
studerende igennem hele vores uddannelse – at vi skal sætte spørgsmål, hvis vi
har nogle problemer vi gerne vil have diskuteret. Her i Vietnam lærer de
allerede igennem deres uddannelse, at de er individer som er samlet i en. Man
svarer sammen og man har nærmest ikke en mening om noget i forhold til skolen.
Det er et kommunistisk land, og det kan man tydeligt fornemme.
Retningslinjer:
Der er retningslinjer omkring, hvordan de som lærerinde
skal arbejde fra ledelsens side. Hvis en lærerinde ikke synes om disse
retningslinjer, er det muligt at tale med lederen Mrs. Ngan, og i samarbejde
lave disse retningslinjer om. Disse retningslinjer bliver lavet om for hvert
år, da lærerinderne skifter klasse hvert år. Man laver i samarbejde med de
andre lærerinder i den pågældende klasse en plan over året, hvad man skal nå og
hvad man selv gerne vil undervise i.
G: Menneskesyn/udviklingssyn:
I denne institution ser man bestemt ikke på det enkelte
individ. Man ser en klasse som en hel gruppe som skal lære nogle bestemt ting
hver dag og det skal nås igennem hele året. Børnene bliver blandt andet hørt i
sang, hvor de skal stå og synge sangen foran andre – også de børn, som ikke har
et sprog pga. barnets diagnose. Jeg tror som person at mange af eleverne bliver
glemt, og ikke får udviklet sig på ”normal” måde, da lærerinderne ikke kigger
på det enkelte individ. Jeg tror at lærerinder lægger mærke til at alle børn i
forhold til spise situationer, hvor de godt ved, at bestemte børn er enormt
lang tid om at spise, så de skal (tvangs)fodres. Børnene kommer på legepladsen
max. 1 gang om ugen, idet de ikke må få sol, og det er for varmt til at lege.
H: Dit pædagogiske projekt.
Tjek punkterne i projektdesignet. Læg gerne billeder
af dine observationer, dit forløb, dit materiale mm. Sørg for så meget
dokumentation som muligt. Sørg for at have ledelsens opbakning for dit/Jeres
projekt.
I: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen)
Da vi kun har været i børnehaven to dage om ugen,
har vores danske baggrund haft en minimal betydning. Men den største
udfordring/det største dilemma vi har mødt, må være det vi kalder
tvangsfodring. De to dage om ugen, har vi flere gange om dagen oplevet flere af
børnene blive tvangsfodret, da det hele skal foregå indenfor en bestemt tidsramme.
Vi har været meget uforstående overfor det, da det er meget langt fra den
danske kultur. Derudover har det været en problemstilling, om vi selv skulle tage
del af spisesituationen, forstået på den måde, om vi også skulle ”fodre”
børnene. Der var nogle af os der prøvede at give dem mad, da vi fandt ud af at
vi kunne gøre det (nogenlunde) i vores eget tempo, og derfor kunne mindske ubehaget
ved spisesituationen for børnene. Men det var stadig et dilemma for os, da vi
mener de børn, der bliver/blev fodret, er alderssvarende med børnene herhjemme,
som er selvstændige nok til at kunne spise selv.
Personligt synes jeg, at jeg er blevet mere
tålmodig. Jeg synes jeg er blevet gladere imens jeg har været af sted, ser mere
positivt på tingene, specielt i forhold til hvor godt vi har det med mange ting
herhjemme i Danmark. Når man ser fattigdom så tæt på, får man også øjnene op
for, hvor taknemmelig man egentlig burde være. Jeg synes jeg hviler mere i mig
selv, forstået på den måde at jeg selv synes jeg er blevet bedre til at
håndtere både negativ og positiv kritik, men også blevet mere ”ligeglad” hvad
andre tænker, og måske til tider er jeg blevet bedre til at sætte mig selv i
første række.
Det er svært at skrive, hvordan man ville have været
anderledes, hvis man ikke havde været i udlandspraktik, da det kan komme an på
mange forskellige faktorer. Men jeg er sikker på, at jeg nok skal finde
situationer, hvor mit praktikophold i Vietnam kan gøre nytte.
J: Efter hjemkomsten.
Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx
lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar