Overrasket igen og igen

Igår var først dag vi ikke var ude det samme sted. Willie og Post skulle til distrikt 6, hvor Kine og jeg skulle til distrikt 2 (eller også var det omvendt, kan aldrig huske det). Nå, men i hvertfald ankommer Kine og jeg, efter en længere tur i taxi, til den rigtige specialskole. Vi blev taget imod ved indgangen af forskellige ledere og lærere, og de virkede glade for at se os.
Vi blev vist ind i et møde lokale, og der sad vi og fik en kop te og nogle danske småkager, som de havde købt i anledningen af vores besøg. Meget hyggeligt :) vi snakkede kort derinde (svært at forstå dem, da deres engelsk kun liiiiige rækker).
Efterfølgende blev Kine og jeg sendt to forskellige steder hen. Kine skulle ud og se nogle børn spille fodbold, og jeg skulle op og observere i en klasse. Børnene havde diagnoser som downs og autisme. Også var der udviklingshæmmede og et enkelt barn med store høre vanskeligheder. De var så søde! I starten sang de en lille klappesang, hvor de præsenterede deres navne for mig, og bagefter skulle de ellers bare lege.
Desværre var der knap nok noget legetøj børnene kunne lege med. Der var en lille kasse med legoklodser, men hvis alle skulle have var der måske kun to klodser til hver. Så de kom tit op og diskutere over hvem der skulle have klodser, også huggede de dem fra hinanden når de kunne komme til det. De ældste børn der var i klassen, gad ikke rigtig tage kampen op, virkede det som. De 1,5-2 timer jeg var der, sad de nærmest bare og kiggede, og ventede på at sove til middag. Der var børn fra 5-15 år.

Idag (dagen før min søde mors fødselsdag, og dagen før min ældste lillebror bliver svend), skulle vi møde op på National College of Education. Vi troede vi skulle op og høre et foredrag på små 3 timer, og måske snakke med nogle studerende. Dette viste sig dog IKKE ar være tilfældet. Vi havde misforstået hinanden, og faktisk var det os der skulle stå og fremlægge i 3 timer. Det kom fuldstændig bag på os, så vi undskyldte mange gange og spurgte om det var iorden vi hurtigt lavede en powerpoint, fandt er par billeder og holdet et knapt så langt foredrag. Ingen problemer. Vores oversætter var bare overrasket over vi overhovedet kunne nå at lave alt det, på små 10 min.
I klassen sad der nu ca. 50 førsteårsstuderende og ventede på vi skulle igang. Det var meget grænseoverskridende i starten, fordi man både skulle snakke i mikrofon og snakke engelsk samtidig. Men det endte med at blive vildt sjovt! Vi sang en dansk sang for dem, og de sang på vietnamesisk for os. De klappede hele tiden, og spurgte ind til vores uddannelse, systemet i Danmark osv :)
Rigtig fed dag! Imorgen står på english club. Også må vi jo se hvad det ender med ;)
Og nå ja, så har vi prøvet vores uniformer idag. Den består af et par lækre Adidas bukser og en tynd skjorte. En hvid skjorte til torsdag, og en gul skjorte til fredag! SÅDAN :D haha

Tillykke med imorgen, min søde mor og store lillebror. Jeg er ked af jeg ikke kan være der, men i ved jo nok hvorfor ;) tænker på jer.

KNUUUUUUUS herfra